Den 7-strengede guitar, som den jeg spiller på af Rafal Turkowiak og Daniel Zucali, er en akustisk guitar, der blev udviklet i Rusland i slutningen af det 18. århundrede. Den deler de fleste af sine egenskaber med den 6-strengede guitar, såsom udseende og konstruktion. Den er kendt i Rusland som Semistrunnaya Gitara eller Semistrunka, hvilket strengt taget blot betyder »syvstrenget«. Disse guitarer stemmes normalt til en åben G-akkord – jeg selv bruger flere andre åbne stemninger til den, blandt andet den G-mol-stemning, som Sergey Nikitin bruger, da denne understreger guitarens fulde lydspektrum.

Den 10-strengede guitar, som den jeg spiller på af Daniel Zucali, er en sjælden variant af den klassiske guitar. De ældste 10-strengede guitarer var egentlig instrumenter, der lignede en blanding af lut og guitar. I 1963 skabte den spanske guitarist Narciso Yepes sammen med violinbyggeren José Ramirez den moderne variant af dette instrument. De to havde en idé om at skabe en opdateret version af den 10-strengede guitar. Den ligner en moderne standardguitar, men har en bredere gribebræt og gennemgående bånd.

Hvad er charmen ved denne guitar, og hvad gør den så speciel? Guitarens styrke ligger i dens resonanskvaliteter, som både forstærker guitarens klang og forlænger klangtiden for hver tone. De ekstra basstrenge giver også instrumentet en lidt mørkere klangfarve end den 6-strengede guitar. Som komponist lader jeg mig inspirere af denne form for moderne guitar, da den med sin rige klang åbner nye udtryksfulde horisonter.

Stemningen på den 10-strengede guitar varierer afhængigt af den musik, der spilles.